Jeg havde fornøjelsen af at prøvekøre Mercedes’ nye S-klasse, som de selv kalder et forsøg på at skabe “verdens bedste bil”. Udover at den er smuk, gigantisk og selvfølgelig vanvittig lækker, må jeg indrømme at de er kommet ret langt med deres forsøg. Jeg kørte S350-modellen, med koncernens største diesel-motor, og som var smidig og hurtig, men måske lige i underkanten af hvad den tons-tunge bil kunne bruge – dog perfekt til direktionskørsel og hurtige mellem-accelerationer. Måske er det bare mig der ikke er den store diesel-fan, der er altså noget fantastisk over en hidsig benzin motor – som f.eks. Mercedes nye E400, som jeg kørte for nogle uger siden. Den var kvik og rasende hurtig.
Designmæssigt er S-klassen kommet i en ny æra – det lidt “blød-hat” og bedagede look de sidste 2 modeller har haft, er væk – nye LED forlygter og skarpere profil giver kant til en bil, der i hvert fald i Danmark nok mest vil blive brugt til at fragte ministre (fra højrefløjen) og meget velhavende gæster rundt, på bagsædet. Jeg kørte mine forældre en tur i bilen, og de sad begge meget fornøjede på bagsædet og klikkede på så ufattelig mange knapper at de nærmest ikke ænsede vi kørte. Først da jeg holdt stille og i “sport-mode” forsøgte en pedalen-i-bund acceleration, var der opmærksomhed.
Interiøret er fejlfrit. Der er ikke mere at sige. De to gigantiske skærme nærmest á la iPads giver fantastisk overblik, læderet, syningerne, knapper, træindlæg, alt er lavet perfekt – selv for den mest anale perfektionist (mig). Eneste rigtige minus ved denne bil, som jeg i øvrigt kunne parkere i Indre By i København med centimeters præcision, er naturligvis prisen. Standardmodellen med den billigste dieselmotor starter ved 1,6 millioner, og herefter skal der ekstraudstyr i. Men verdens bedste bil – det er det næsten.
