RESTAURANT

ChefMade – Airbnb for kokke


En tradition jeg ikke synes vi gør nok ud af herhjemme, er det klassiske middagsselskab. En aften hvor man får en masse venner på besøg, spiser en vidunderlig middag og drikker god vin. Vi taler ikke en dobbelt par-middag med en Knorr Lasagnette, men en aften med 20 mennesker, masser af lækre retter og tilpassede vine. Men hvem kan overskue det?

Jeg kan knap nok overskue at lave mad til mig selv, så da min gode ven Jacob fortalte at han ville starte Airbnb for kokke, kaldet ChefMade, hvor man kunne få en kok ud og lave en komplet dinnerparty til præcis det antal mennesker man ønskede, og man bare kunne booke på nettet, sagde jeg ja tak til at give det et skud.

Jeg er i virkeligheden meget mere bare “vært” end “TV-vært”. Jeg føler jeg efterhånden har smidt “TV”-delen, og nyder virkelig at agere vært. Og det var hele min mission med at afprøve konceptet. Når jeg selv skal stå for maden og serveringen (og oprydningen) glemmer jeg at nyde at være vært, fordi det hele handler om praktik. 

Jeg inviterede 22 gode venner og et par søskende, og gjorde INTET ANDET. Jeg bad folk om at dukke op kl 18 på matriklen, og herefter udspillede sig et madteaterstykke af dimensioner. 

Champagne fra Erik Sørensen Vin blev serveret med “snacks”. “Snacks” bestod af østers, grønne asparges i emulsion, fois gras toast (sygt) og gigantiske flæskesvær.

I spisestuen var der blevet dækket op, og da vi sætter os overvældes vi af smage. Der står allerede ting på bordet der kan spises, iskold Riesling kommer i glasset og den ene fantastiske ret efter den anden serveres, kyndigt (og kort) præsenteret af kokketeamet.

Her skal jeg være ærlig. Jeg husker ikke ret meget efter 6.-7. ret. Faktisk erfarer jeg først at vi har fået dessert, da jeg finder rester af den i fryseren. Så, for at være en sandfærdig anmelder, kan jeg ikke med garanti sige at desserten var god, men mon ikke.

Efterfølgende har jeg ikke fået andet end positive tilbagemeldinger. Det med at være hjemme og IKKE på restaurant, giver en helt anden stemning. Der skal ikke tages hensyn på samme måde, der er altid en tjener man kan få fat i, og så kan man gå i barskabet senere uden det ruinerer dig. Bare besparelsen på prop-prisen på vin alene, tror jeg halverer prisen af restaurant i forhold til et privat dinner party. Prøv ChefMade selv – de laver også bryllupper, konfirmationer og kan fåes helt ned fra 6 personer.

www.chefmade.dk

www.eriksorensenvin.dk

Standard
DESIGN, RESTAURANT

Første nat i Hästens seng

Jeg havde fornøjelsen af at besøge Dragsholm Slot i sidste weekend – og glædede mig helt enormt til to ting – spise på deres gourmetrestaurant, Slotskøkkenet, og sove – for første gang – i en ægte Hästens seng. Nu har jeg både besøgt fabrikken og fået en masse ny viden om søvn – men nu handlede det om at prøve på egen krop.

Efter en i øvrigt helt formidabel middag i Slotskøkkenet, så jeg frem til en nat i små krøllede hestehår. Det første der slog mig var at den føltes blød. Meget blødere end min seng derhjemme. Jeg har altid lært at man skal have en HÅRD seng, hvis den skal være god – hvilket i øvrigt viser sig at være løgn og decideret farligt – men det hvad jeg tror mange er opdraget med; “Bløde senge er dårlige for ryggen”. Jeg kommer selv fra en familie med sarte rygge (og generelt bare sarte kroppe, let’s be honest), så derfor var mine alarmklokker allerede vakt da jeg lægger mig i den bløde seng. Men da jeg har ligget nogle minutter, erfarer jeg at den ikke er blød på den der “skumgummi-agtige” måde – jeg forsvinder ikke ned i et hul i midten. Tværtimod smyger sengen sig om min krop, støtter lige præcis dér hvor jeg gerne vil have støtte, men er ellers blød og komfortabel ellers. Der går kun 10 minutter før jeg sover – og bevares, det kan godt være vinmenuen har en betydning her – men faktisk er min største udfordring at jeg vågner mange gange løbet af natten – hvilket er ekstremt forstyrrende.

Da jeg næste gang slår øjnene op er klokken 9:15. Jeg har sovet en hel nat uden at vågne. Normalt kan jeg ikke sove længere end til kl 8, så jeg er lykkelig og ekstremt veludhvilet. Det kan også være den friske landluft og slottets idyl der har sørget for min gode nattesøvn, men det var grundlæggende en anden oplevelse med søvn  end jeg har derhjemme.

I øvrigt kan man faktisk på Hästens hjemmeside se hvilke hoteller i verden der har deres senge installeret – det er klart det værd at undersøge hjemmefra. Direkte link her. Indlægget er sponsoreret af Hästens.

fullsizerender-3 img_1339 img_1356

Standard
DESIGN, RESTAURANT

Chokolade fra hele verden

Peter Beier WOC

Jeg blev inviteret til at smage på Peter Beiers nyeste koncept – World Of Chocolate. Jeg er kæmpefan af alle der nørder. Jeg er selv en kæmpe nørd på en masse måder, og synes det er fantastisk når mennesker sætter sig for at komme helt ned i noget og ved ekstremt meget om ét enkelt felt. Det må man sige Peter Beier gør om chokolade. Han har skabt World Of Chocolate – som er os dødeliges mulighed for at erfare på egen krop (og tunge) hvor stor forskel der er på chokolade fra hele verden. I modsætning til hvad jeg (ærligt talt) troede, så der chokolade ikke bare chokolade. Jeg var med på at man skulle undgå det der billige supermarkeds, men at der var så grundlæggende smagsforskel på bønner fra forskellige lande kom virkelig bag på mig.

img_1305

At mit æstetiske øje også bliver forkælet med de smukkeste farver der komplementerer hinanden på en måder jeg aldrig har set før (jeg bruger æskerne til at vurdere hvilke farver jeg kan male min lejlighed i!), gør kun oplevelsen bedre. Inden i er der en smuk lille metalæske, man kan genbruge og få fyldt op igen i Peter Beier butikkerne. Hvert lille stykke vejer 1 gram, og er formet som en rigtig kakaobønne – og består bare af den rene chokolade. Der findes både hvid, lys og mørk – og en 100% chokolade der ikke er tilsat sukker. Den er, hmm, lidt speciel, men det er interessant at smage hvad det rå materiale egentlig er. Jeg er stadig i gang med at finde ud af hvilken jeg bedst kan lide – tror lige nu det er en lys chokolade MEN med lidt mere %chokolade end normalt fra Papua Ny Guinea (som jeg måtte google for at finde ud af hvor ligger og hvordan man staver til). Der er 19 Peter Beier butikker i Danmark, så hvis man vil ind og smage, kan man finde den nærmeste her. God jul <3

img_1313

Standard