RESTAURANT

ChefMade – Airbnb for kokke


En tradition jeg ikke synes vi gør nok ud af herhjemme, er det klassiske middagsselskab. En aften hvor man får en masse venner på besøg, spiser en vidunderlig middag og drikker god vin. Vi taler ikke en dobbelt par-middag med en Knorr Lasagnette, men en aften med 20 mennesker, masser af lækre retter og tilpassede vine. Men hvem kan overskue det?

Jeg kan knap nok overskue at lave mad til mig selv, så da min gode ven Jacob fortalte at han ville starte Airbnb for kokke, kaldet ChefMade, hvor man kunne få en kok ud og lave en komplet dinnerparty til præcis det antal mennesker man ønskede, og man bare kunne booke på nettet, sagde jeg ja tak til at give det et skud.

Jeg er i virkeligheden meget mere bare “vært” end “TV-vært”. Jeg føler jeg efterhånden har smidt “TV”-delen, og nyder virkelig at agere vært. Og det var hele min mission med at afprøve konceptet. Når jeg selv skal stå for maden og serveringen (og oprydningen) glemmer jeg at nyde at være vært, fordi det hele handler om praktik. 

Jeg inviterede 22 gode venner og et par søskende, og gjorde INTET ANDET. Jeg bad folk om at dukke op kl 18 på matriklen, og herefter udspillede sig et madteaterstykke af dimensioner. 

Champagne fra Erik Sørensen Vin blev serveret med “snacks”. “Snacks” bestod af østers, grønne asparges i emulsion, fois gras toast (sygt) og gigantiske flæskesvær.

I spisestuen var der blevet dækket op, og da vi sætter os overvældes vi af smage. Der står allerede ting på bordet der kan spises, iskold Riesling kommer i glasset og den ene fantastiske ret efter den anden serveres, kyndigt (og kort) præsenteret af kokketeamet.

Her skal jeg være ærlig. Jeg husker ikke ret meget efter 6.-7. ret. Faktisk erfarer jeg først at vi har fået dessert, da jeg finder rester af den i fryseren. Så, for at være en sandfærdig anmelder, kan jeg ikke med garanti sige at desserten var god, men mon ikke.

Efterfølgende har jeg ikke fået andet end positive tilbagemeldinger. Det med at være hjemme og IKKE på restaurant, giver en helt anden stemning. Der skal ikke tages hensyn på samme måde, der er altid en tjener man kan få fat i, og så kan man gå i barskabet senere uden det ruinerer dig. Bare besparelsen på prop-prisen på vin alene, tror jeg halverer prisen af restaurant i forhold til et privat dinner party. Prøv ChefMade selv – de laver også bryllupper, konfirmationer og kan fåes helt ned fra 6 personer.

www.chefmade.dk

www.eriksorensenvin.dk

Standard

One thought on “ChefMade – Airbnb for kokke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.