DESIGN

Spring ud

Indeholder reklame (men tankerne er mine egne)

Kulørte medier der skriver om mig finder altid en måde at flette “springer ud” eller lignende retorik ind, hvilket jo bliver ved med at være sjovt for alle. Derfor overskriften “spring ud”. Det handler nemlig om at turde springe ud med sin egen idé – og lave sin egen virkelighed.

Jeg kan virkelig ikke få armene ned over min egen virkelighed – og jeg er ved at spore mig ind på hvad det er der gør mig glad. Det er at starte ting op. Jeg er virkelig iværksætter i ordets bogstaveligste forstand – intet giver mig større glæde og nydelse end at starte ting op af ingenting. Det at drive det efterfølgende interesserer mig ikke det mindste – det er jeg heldigvis klar over, og finder løbende kompetente mennesker til at overtage når jeg mister pusten.

Udfordringen er at finde den rigtige idé – en idé der skal danne grundlag for din kommende forretning, dit kommende liv og virkelighed. “Vi befinder os i en kreativitetskrise” siger antropolog og direktør på Nationalmuseet, Rane Willerslev – og jeg vil virkelig anbefale at man lytter til del 1 af podcasten “Vovestykket” – den kan hører her. For der er rigtig mange sløje idéer derude. Det er essentielt at du tør tænke (og senere handle) udover din egen comfortzone. Jeg har især haft glæde af interviewet med Dan Ravn, der fortæller om hvordan man strategisk arbejder med kreativitet – noget jeg troede ikke var muligt. Man tænker kreativitet bare er noget der “kommer til én” – det er langt fra tilfældet. Jorden omkring det skal gødes og det skal fremelskes. Det er sindssygt god viden hvis man sidder derhjemme og føler sig utrolig u-kreativ. Er man låst i et røvsygt job med mange begrænsninger og hierarkiske strukturer, kan det være ekstremt svært at arbejde kreativt.

Og så skal man ikke være bange for at starte noget ved siden af det man føler er ens “normale” arbejde. Udtrykket “porteføje karriere” er nyt, men dækker over noget jeg har arbejdet med i årevis – at man kan have flere karrierer samtidig, uden det går ud over hinanden. I stedet for at anskue karriere som lineært, med én linje, skal man se det som en portefølje af aktier (i dig selv) der kan gå op og ned hver dag – hemmeligheden er så at sprede sin investering (i sig selv) så fornuftigt at hvis det ene går ned, så går det andet ned. Jeg har f.eks. en glimrende “influencer” karriere på sociale medier, jeg ejer et møbelbrand der sælger i 26 lande, jeg har en tegnestue og byggefirma, jeg har en online kunst-print butik, jeg har et kommunikationsbureau, jeg har tegnet produkter så jeg får royalties fra firmaer der sælger både i Danmark og i udlandet – dermed er min portefølje skabt. Jeg føler ikke jeg neglicerer nogen af mine “investeringer” – tværtimod giver de ofte synergi og kan bruges sammen.

Fælles for alt jeg laver er “æstetik”. Det er mit nøgleord. Det er der jeg har en konkurrencefordel. Du skal finde dit nøgleord – det der giver dig en forlomme. Hvad er du bedre til end alle andre? Det er typisk noget der interesserer dig – det er sjældent at man er den bedste fodboldspiller hvis det ikke interesserer én det fjerneste. Når du har det ord og den tanke, skal du derefter lade kreativiteten få frit spil. Start med at lytte til et par afsnit af Vovestykket – især afsnit 1 og 3 synes jeg er relevante hvis man skal starte op selv. Episode handler om at tænke stort, episode 3 handler om hvordan man så kommer videre med sin geniale idé.

Held og lykke – fremtidens arbejde er selvstændigt og alt peger på at lønmodtager-tanker uddør – så hop op på den kreative hest og skab din egen virkelighed.

Standard
DESIGN

B&O Shape – lyd der lyder godt, også når den er slukket

Sponsoreret
Jeg var til pressemøde på det nye BeoShape fra B&O, som er et vægsystem med trådløse højttalere og akustikdæmpende plader, som udover at være absurd pænt også lyder fantastisk. Designeren Øivind Alexander Slaatto (herunder) fortalte at inspirationen var snefnug, der alle er næsten ens, men alligevel ikke. Det samme er gældende med BeoShape – der kan tilpasse alle situationer i både design, størrelse og funktion.

I vores mødelokale skal primært dæmpe akustikken, og derefter kunne spille musik og lyd fra præsentationer, så vi har valgt 2 højttalerenheder + en masse akustikenheder – hvorimod man derhjemme i en stue, hvor der skal spilles mere musik, vælger 4 eller 6 højttalerenheder og måske dropper akustikenhederne.

Hvis man er nysgerrig på hvordan det kan se ud hjemme hos en selv, har B&O udviklet en configurator, så man kan sammensætte sin helt egen BeoShape – det er ret sjovt at lege med. Efterfølgende kan man printe den ud og holde op foran den væg man vil have den på – som jeg har gjort herunder (min tommelfingermuskel ser meget skør ud). Det giver et uhyggeligt præcist billede af hvordan det vil se ud:


Derudover skal der til hvert system bruges en trådløs enhed og en forstærkerenhed. Man kan endda få en enhed der kan skjule alle ledningerne, noget som ledningsfascisten (mig) er kæmpefan af.

Og så er det bare nogle stinkende lækre støvede farver, der alle ser godt ud sammen – se lidt inspiration her:

Standard
RESTAURANT

ChefMade – Airbnb for kokke


En tradition jeg ikke synes vi gør nok ud af herhjemme, er det klassiske middagsselskab. En aften hvor man får en masse venner på besøg, spiser en vidunderlig middag og drikker god vin. Vi taler ikke en dobbelt par-middag med en Knorr Lasagnette, men en aften med 20 mennesker, masser af lækre retter og tilpassede vine. Men hvem kan overskue det?

Jeg kan knap nok overskue at lave mad til mig selv, så da min gode ven Jacob fortalte at han ville starte Airbnb for kokke, kaldet ChefMade, hvor man kunne få en kok ud og lave en komplet dinnerparty til præcis det antal mennesker man ønskede, og man bare kunne booke på nettet, sagde jeg ja tak til at give det et skud.

Jeg er i virkeligheden meget mere bare “vært” end “TV-vært”. Jeg føler jeg efterhånden har smidt “TV”-delen, og nyder virkelig at agere vært. Og det var hele min mission med at afprøve konceptet. Når jeg selv skal stå for maden og serveringen (og oprydningen) glemmer jeg at nyde at være vært, fordi det hele handler om praktik. 

Jeg inviterede 22 gode venner og et par søskende, og gjorde INTET ANDET. Jeg bad folk om at dukke op kl 18 på matriklen, og herefter udspillede sig et madteaterstykke af dimensioner. 

Champagne fra Erik Sørensen Vin blev serveret med “snacks”. “Snacks” bestod af østers, grønne asparges i emulsion, fois gras toast (sygt) og gigantiske flæskesvær.

I spisestuen var der blevet dækket op, og da vi sætter os overvældes vi af smage. Der står allerede ting på bordet der kan spises, iskold Riesling kommer i glasset og den ene fantastiske ret efter den anden serveres, kyndigt (og kort) præsenteret af kokketeamet.

Her skal jeg være ærlig. Jeg husker ikke ret meget efter 6.-7. ret. Faktisk erfarer jeg først at vi har fået dessert, da jeg finder rester af den i fryseren. Så, for at være en sandfærdig anmelder, kan jeg ikke med garanti sige at desserten var god, men mon ikke.

Efterfølgende har jeg ikke fået andet end positive tilbagemeldinger. Det med at være hjemme og IKKE på restaurant, giver en helt anden stemning. Der skal ikke tages hensyn på samme måde, der er altid en tjener man kan få fat i, og så kan man gå i barskabet senere uden det ruinerer dig. Bare besparelsen på prop-prisen på vin alene, tror jeg halverer prisen af restaurant i forhold til et privat dinner party. Prøv ChefMade selv – de laver også bryllupper, konfirmationer og kan fåes helt ned fra 6 personer.

www.chefmade.dk

www.eriksorensenvin.dk

Standard
FINANS

Min første investering

Indlægget er sponsoreret.

Jeg har været iværksætter de sidste mange år, men har aldrig nogensinde investeret i andet end mig selv og mine egne virksomheder. Det er ekstremt hårdt både at bruge sine egne penge og efterfølgende også skulle udføre arbejdet for at få dem til at vokse. Derfor har jeg ledt efter en anden måde at investere på, men har ikke turde kaste mig ud i handel med aktier eller obligationer (primært fordi jeg faktisk ikke ved hvad en obligation er).

For et par måneder siden blev jeg gjort opmærksom på et nyt koncept – JUNE – som Danske Bank har udviklet. Det er en investeringsplatform for nye (overvejede at skrive dummies, men lad os sige “nye) investorer, og man kan investere helt fra 100.- som privatperson. Jeg kastede mig ud i 4000 bobs, og valgte en langsigtet og høj-risiko investering. (Det skal lige siges at hele denne her proces tog ca 4 minutter fra start til slut)

Det interessante er at JUNE vurderer hvad du vil investere i, udfra en række spørgsmål du bliver stillet i starten. Der er i alt 5 forskellige fonde du kan investere i. På baggrund af de spørgsmål er følgende blevet valgt til mig:

 

Jeg synes det er vildt interessant at spekulere i fremtiden og se hvordan ting kan udvikle sig over tid – behovsudsættelse, som min gode ven Imran Rashid skriver i sin nye bog “SLUK”, er nøglen til at godt liv. Og at investere for at få afkast senere i livet må være en kernen i behovsudsættelse. Mine 4000 kroner drømmer jeg om bliver 12.000.- om 10-12 år. Tænk på at man kun kan få 0% i rente i dag hvis man har penge på kontoen – hvis man regner med inflation taber man faktisk penge hver dag man har dem stående.

Men husk kun at investér hvad du kan tåle at miste – så kan man kun blive positivt overrasket. Prøv selv JUNE her.

Standard
ARKITEKTUR, DESIGN, HOTEL & BAR

Jagten på Verdens Bedste Bad

Indlægget er sponsoreret. Jeg har efterhånden tegnet og opført over 10 huse til 10 familier – og gjort mig nogle erfaringer i det samarbejde det er at designe og udvikle noget så personlig som et hus. Det er her man lever sit liv, ser sine børn vokse op, og oplever de vigtigste stunder i livet – og derfor er det essentielt at rammerne er perfekte. I min jagt efter at designe de mest optimale rammer, er jeg begyndt at fokusere enormt meget på badeværelset. Hvor det før var køkkenet der var fokuspunkt og hjemmets ”hjerte”, er badeværelset nu begyndt at være der man lægger kræfterne, pladsen og pengene. Badeværelset blev for nylig omdøbt til ”velværelse”, et i øvrigt idiotisk navn, men ideen er god nok. Det er ikke længere blot funktionalitet der defineret badeværelset – det er begyndt at blive anskuet som en rum på lige fod med et opholdsrum.

I design-sessions hvor jeg, og det par jeg tegner et hus for, sidder og taler om badeværelset, er det typisk kvinden der drømmer om mere ”mig-tid” – tid til at trække sig tilbage og nyde tiden på sit badeværelse. Det kræver, helt teknisk, at man tænker sig godt om. Der skal være god plads på badeværelset, måske skal der være et makeup-bord med siddeplads, et fritstående badekar – men vigtigst af alt er selve brusebadet. Når alt kommer til alt ER det der man ender med at bade, hvor intentionen om et godt karbad jo er glimrende, så er det de færreste der rent faktisk bruger det. Jeg anbefaler faktisk altid at man dropper karret, men får et kæmpe bruseområde, gerne med to brusere. Nydelsen ved et godt brusebad er klart, i min optik, på højde med karbadet – men det er de færreste der tænker over funktionaliteten.

Jeg er blevet introduceret for et produkt, som vi faktisk er begyndt at tilbyde som ekstraudstyr i ET Hus’ badeværelser – nemlig GROHE Rainshower SmartControl. Det har en fuldstændig genial funktion, som jeg ærligt talt ikke kan forstå jeg ikke har set før. I stedet for at dreje på knapper og forsøge at ramme en temperatur, trykker man bare på en knap – og så kommer vandet ud i præcis den temperatur man ønsker. Og ikke først efter 20-30 sekunder hvor man normalt skal stå i iskoldt vand – men den STARTER simpelthen med at have den perfekte temperatur. Tænk på hvor lækkert det er at kunne stille dig ind – tænde på et enkelt tryk – og så kommer der bare præcis 36,8 grader varmt vand ud i en lind strøm. Sammen med muligheden for at vælge mellem flere strålemønstre, der også kan giver´ hoved- og skuldermassage er, i min optik, en ægte spa-oplevelse – derhjemme.  At det samtidig er vandbesparende er bare en bonus.

Tænk også gerne badeværelset som en del af soveværelset, ligesom man kender det fra lækre hotel-suiter. Det giver yderligere spa-luksus-følelse, og kan smelte soveværelse og badeværelse sammen som ét stort space. Bare husk at lægge toilettet for sig selv – og sørg for en god dør derud 🙂

 

Standard
DESIGN, RESTAURANT

Første nat i Hästens seng

Jeg havde fornøjelsen af at besøge Dragsholm Slot i sidste weekend – og glædede mig helt enormt til to ting – spise på deres gourmetrestaurant, Slotskøkkenet, og sove – for første gang – i en ægte Hästens seng. Nu har jeg både besøgt fabrikken og fået en masse ny viden om søvn – men nu handlede det om at prøve på egen krop.

Efter en i øvrigt helt formidabel middag i Slotskøkkenet, så jeg frem til en nat i små krøllede hestehår. Det første der slog mig var at den føltes blød. Meget blødere end min seng derhjemme. Jeg har altid lært at man skal have en HÅRD seng, hvis den skal være god – hvilket i øvrigt viser sig at være løgn og decideret farligt – men det hvad jeg tror mange er opdraget med; “Bløde senge er dårlige for ryggen”. Jeg kommer selv fra en familie med sarte rygge (og generelt bare sarte kroppe, let’s be honest), så derfor var mine alarmklokker allerede vakt da jeg lægger mig i den bløde seng. Men da jeg har ligget nogle minutter, erfarer jeg at den ikke er blød på den der “skumgummi-agtige” måde – jeg forsvinder ikke ned i et hul i midten. Tværtimod smyger sengen sig om min krop, støtter lige præcis dér hvor jeg gerne vil have støtte, men er ellers blød og komfortabel ellers. Der går kun 10 minutter før jeg sover – og bevares, det kan godt være vinmenuen har en betydning her – men faktisk er min største udfordring at jeg vågner mange gange løbet af natten – hvilket er ekstremt forstyrrende.

Da jeg næste gang slår øjnene op er klokken 9:15. Jeg har sovet en hel nat uden at vågne. Normalt kan jeg ikke sove længere end til kl 8, så jeg er lykkelig og ekstremt veludhvilet. Det kan også være den friske landluft og slottets idyl der har sørget for min gode nattesøvn, men det var grundlæggende en anden oplevelse med søvn  end jeg har derhjemme.

I øvrigt kan man faktisk på Hästens hjemmeside se hvilke hoteller i verden der har deres senge installeret – det er klart det værd at undersøge hjemmefra. Direkte link her. Indlægget er sponsoreret af Hästens.

fullsizerender-3 img_1339 img_1356

Standard
DESIGN, RESTAURANT

Chokolade fra hele verden

Peter Beier WOC

Jeg blev inviteret til at smage på Peter Beiers nyeste koncept – World Of Chocolate. Jeg er kæmpefan af alle der nørder. Jeg er selv en kæmpe nørd på en masse måder, og synes det er fantastisk når mennesker sætter sig for at komme helt ned i noget og ved ekstremt meget om ét enkelt felt. Det må man sige Peter Beier gør om chokolade. Han har skabt World Of Chocolate – som er os dødeliges mulighed for at erfare på egen krop (og tunge) hvor stor forskel der er på chokolade fra hele verden. I modsætning til hvad jeg (ærligt talt) troede, så der chokolade ikke bare chokolade. Jeg var med på at man skulle undgå det der billige supermarkeds, men at der var så grundlæggende smagsforskel på bønner fra forskellige lande kom virkelig bag på mig.

img_1305

At mit æstetiske øje også bliver forkælet med de smukkeste farver der komplementerer hinanden på en måder jeg aldrig har set før (jeg bruger æskerne til at vurdere hvilke farver jeg kan male min lejlighed i!), gør kun oplevelsen bedre. Inden i er der en smuk lille metalæske, man kan genbruge og få fyldt op igen i Peter Beier butikkerne. Hvert lille stykke vejer 1 gram, og er formet som en rigtig kakaobønne – og består bare af den rene chokolade. Der findes både hvid, lys og mørk – og en 100% chokolade der ikke er tilsat sukker. Den er, hmm, lidt speciel, men det er interessant at smage hvad det rå materiale egentlig er. Jeg er stadig i gang med at finde ud af hvilken jeg bedst kan lide – tror lige nu det er en lys chokolade MEN med lidt mere %chokolade end normalt fra Papua Ny Guinea (som jeg måtte google for at finde ud af hvor ligger og hvordan man staver til). Der er 19 Peter Beier butikker i Danmark, så hvis man vil ind og smage, kan man finde den nærmeste her. God jul <3

img_1313

Standard
DESIGN

Billedevæg pt. 2 + Life hack om billedophængning

Jeg synes selv jeg er ret god til at finde løsninger der gør livet lidt nemmere. At hænge billeder op er måske noget at det måske irriterende for mig, fordi det kræver alle de egenskaber jeg ikke har: tålmodighed, præcision og grundighed. Nej tak. DERFOR har jeg opfundet en ny måde at hænge billeder op på, som er sindsygt hurtig og effektiv og SAMTIDIG ser utrolig fancy og smart ud, som det bare er meningen det skal være sådan. Det startede med et besøg i New York’s fineste butik, The Apartment by The Line, hvor jeg se en billedevæg. Den tog jeg direkte hjem og kopierede (se her) – og går i al sin enkelthed ud på at man starter med at lave et mock-up på sin computer af de billeder man har eller vil købe. Jeg startede på DESENIO og valgte et sort/hvid/blåt univers:

udkastBilledevæggen skulle op i en villa på Frederiksberg jeg har indrettet, og for at give et retsmæssigt udtryk, forsøgte jeg at kopiere farven på væggen (som jeg har valgt) og de paneler der var ved at blive bygget – det blev til en relativt virkelighedstro rendering:

img_1130

Som I kan se udskiftede jeg et par print undervejs, og har kun brugt sorte rammer i rendering. Det endelige resultat kommer herunder, hvor jeg valgte at kombinere en egetræsramme med de sorte rammer. Life Hacket består i at man først hænger det billede op yderst til venstre, og så slipper man 100% for at måle op herefter. Man hænger bare op på gefühlen (ma favorite) og skruer en skrue i der circa hvor man tænker billeder skal hænge. Skødesløst og casual, men helt perfekt!

Jeg synes selv det er blevet ret fint. Find selv alle print og rammer på DESENIO – hvor jeg har fundet det hele. Indlægget er sponsoreret.

desenio-post-2

Standard
DESIGN

Du sover faktisk for dårligt

Det har sat en masse tanker igang at være ambassadør for Hästens senge. Verdens mest eksklusive senge-brand sælger ifølge eget udsagn ikke senge – men søvn. Indtil for relativt få år siden vidste man ikke ret meget om søvn – og vigtigheden af den – men vi er kommet efter det. Og resultatet af forskningen er fuldstændig mindblowing. Jeg var en del af et par arrangementer som Bo Bedre arrangerede sammen med Hästens, hvor jeg skulle tale om mit besøg på fabrikken. Inden jeg gik på scenen, var der en søvnforsker fra et af de store hospitaler, der talte om søvn. Og jeg spidsede ører. Jeg har især det sidste års tid sovet dårligt, som følge af hvad jeg troede var travlhed, en snert af stress og ondt i maven over nye firmaers mulige fald. Her er hvad jeg fik ud af det oplæg – jeg har lavet en form for liste over hvad man skal og IKKE skal, hvis man vil have god søvn:

  • Ingen smartphones, ipads, TV eller computere 45 minutter før man skal sove.
  • Det blå lys i skærme trigger kroppen til at tro du skal vågne og stå op.
  • Rødt, varmt lys er eneste acceptable lyskilde om aftenen. Stearinlys og dæmpede glødepærer. Endelig ikke LED og Sparepærer.
  • Ingen telefon på natbordet. Hvis du bare én gang i løbet af natten checker din telefon for at se hvad klokken er, har du fået Lux nok til at hjernen tror du skal stå op. Køb en clock-radio.
  • Ingen kaffe efter kl 18. Halveringstiden er 8 timer på koffein, så DeCaf skal indkøbes (jeg har købt det, ved godt det er total morfar)
  • De sidste 45 minutter inden man skal sove, skal der laves noget afslappende. Hør rolig musik, læs gerne en (fysisk) bog, sorry Mofibo. No Go. Læg tøj sammen, vask op, noget der stresser hjernen ned.
  • Gå i seng og stå op på samme tidspunkt – alle ugens 7 dage. Jeg ved godt det ikke er realistisk for alle – men hver gang du rykker sin søvn bare 2 timer frem, svarer det til at rejse væk til 2 timers tidsforskel – med det stress det pålægger kroppen.
  • Man kan ikke sove “forud” – derfor skal man ikke forsøge at sove for meget i weekenden.
  • Over 9 timers søvn om natten er lige så usundt som under 6 timer.
  • Det er langt bedre for kroppen (og bygger mere muskelmasse) at sove en time i stedet for at tage i fitness center – hvis vi generelt sover for lidt. Det er hermed min undskyldning. Det betyder du må droppe træning hvis du er træt – du vil opbygge mere muskel af en times søvn. Det ER sgu da vanvittigt!

Indlægget er sponsoreret af Hästens.

Se i øvrigt en film jeg lavede da jeg sidste måned besøgt Hästens fabrikken ved at klikke her

hastens-video

Standard
DESIGN

Besøg på Hästens fabrikken

I mandags havde jeg fornøjelsen af at besøge én af verdens mest eksklusive producenter af senge. Søvnens Hermès. Jeg var inviteret derop af Hästens selv – og invitationen kom faktisk bag på mig. Det er de færreste i design-branchen der har lyst til at vise deres inderste og dybeste hemmelighed frem – nemlig produktionen. Det fandt jeg ud af da jeg selv bevægede mig ind på designterritoriet med HANDVÄRK – det er den største hemmelighed derude hvordan tingene rent faktisk bliver produceret – og det undrer mig at vi, som forbrugere, stiltiende accepterer tingenes tilstand. Problemet er at langt de fleste produkter vi køber (også de rigtig, rigtig dyre) bliver produceret under umenneskelige tilstande i lande med ingen eller meget lidt tilsyn – hvor fagforeninger er ulovlige og arbejdstiderne en smule anderledes end vi kender det hjemmefra.

Hästens har, ligesom jeg selv, valgt at producere i deres hjemland – og da jeg ankom, et par timers kørsel udenfor Stockholm til den lille by, Köping, fandt jeg ud af hvorfor de ikke var bekymrede for at blive kigget under kølerhjelmen. Det her er nemlig ikke ligefrem en klassisk fabrik. Billederne taler næsten for sig selv – og hvis I undrer jer over hvad det skøre materiale jeg står og leger med der ligner en blanding mellem uld og skæg er, så er det sgu hestehår! Det er nemlig det der er hemmeligheden. Og knap så hemmeligt fik jeg faktisk at vide præcis hvordan de laver dem krøllede (de er faktisk fra halen, og derved normalt helt glatte). Indlægget er sponsoreret af Hästens.

hastens-15hastens-17hastens-22hastens-35hastens-54hastens-71hastens-79

Standard