DESIGN

Julen er lysets tid

Reklame for Philips Hue

Klart det er en lidt tacky overskrift, men det er vel ikke helt ved siden af? Jeg tror ikke der findes en måned hvor der brændes mere stearin af end december, men nu er det jo er blevet faux pas med levende lys (er ikke klar over om det er Co2 eller lungerne eller begge dele). Ikke desto mindre er der vel næppe et bedre tidspunkt at kigge på sin belysning derhjemme – om den lever op til de hygge-krav julen sætter. 

Jeg vil argumentere, at man nærmest kan gøre levende lys overflødige med det rigtige Philips Hue setup. Jeg ved jeg har snakket om det før men det, der gør lys hyggeligt er muligheden for at justere temperaturen (”varmen”) og styrken. Med Color Ambiance pærer, som vel er topmodellen indenfor Hue, kan du også justere farven (frit valg mellem 16 mio), og åbner også op for muligheden for at bruge ”Holiday Scenes”, som er præjusterede indstillinger der giver en julet hyggebelysning. Med navne som Winter wonderland, Red and gold glow, og Sparkler er det svært ikke at blive begejstret inden man overhovedet er kommet i gang. 

MEN nu skal det jo ikke kun handle om dig der læser det her, du har jo allerede godt styr på dit Hue setup derhjemme – men derimod dine venner og familie. For hvad er en bedre gave end muligheden for at skabe et hyggeligt hjem – ved hjælp af Hue pærer eller lamper. Så her kommer 3 gode bud på en gave fra Philips Hue:

Hue Iris sort

Begynder:

PHILIPS HUE IRIS LAMP

Den perfekte entry-level gave til en person der måske ikke kender så meget til hue. Den er fedt designet, har indbygget Color Ambiance lyskilde og fås i 6 fancy farver – og virker med Bluetooth, så nemt at komme i gang med. Desuden giver den en vildt hyggeligt (og godt) lys, og er perfekt i reolen eller på et sidebord. 4 af farverne er specialmodeller, så skynd dig at få fingrene i dem.

Hue Filament G125

Medium:

PHILIPS HUE FILAMENT PÆRER

I min optik et af de stærkeste Hue produkter, der netop er blevet udvide med et par nye former, er deres Filament (eller ”edison”) pærer. De er designmæssigt utrolig smukke, kan hænge frit uden en skærm og er i virkeligheden en lampe i sig selv. Prismæssigt skarpt og så giver de et utroligt hyggeligt varmt lys. De virker naturligvis med bluetooth også, så det er en perfekt gave til en person der ikke endnu har det store Hue setup med bridge.

Philips Hue

Ekspert:

PHILIPS HUE LIGHTSTRIP

Helt genialt produkt, der kan forlænges og afkortes så det passer perfekt – jeg er selv den lykkelige ejer af ufatteligt mange meter. Til din ven der elsker lys og gider bruge lidt tid på opsætningen (altså det er jo selvklæbende så det er begrænset hvor lang tid det tar). Giver mulighed for at lave det vildeste lys i sit hjem, om det er under køkkenøen, under skabene i badet eller inde i et glasskab. Driveren (transformeren, hvis du er over 40) fylder praktisk talt ingenting, så man kan sætte lightstrip op overalt hvor du har en stikkontakt i nærheden.

Standard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *