Jeg kørte op på grunden igår for at mødes med entreprenøren og elektrikeren, i den tro at de stadig var i gang med at fælde træer og gøre klar – og så ankommer jeg til dette syn. Kæmpe maskiner, og en grund der er fuldstændig splittet ad – men med omridset af et hus på! For første fang kunne jeg fornemme rum og størrelser, de enorme glaspartier, det åbne badeværelse i master bedroom’et, køkkenøens massive størrelse og den store terrasse der omkranset hele huset. Og ikke mindst højden – huset er placeret næste to meter over vejniveau – det føles helt vildt lyst og luftigt med en uendelig udsigt over marker og himlen. Da jeg kørte hjem smilede jeg helt stille og alene af både glæde og stolthed. Over at være ved at skabe noget der bliver. Noget jeg kan vise mine børn og børnebørn som første gang far og farfar rent faktisk gjorde noget fornuftigt med sit liv.